Når man sidder med et sæt kort i hånden på 52 blade, vil de fleste vel tænke på spil, underholdning og fornøjeligt tidsfordriv. Kun ganske få er klar over, at kortsættet eller spillekortene også er en ”tidsmaskine”, et avanceret kalendersystem som på forunderlig vis kan beskrive fortid, nutid og fremtid. Denne lille kortbunke rummer et år i sig. Når man bladrer gennem kortene, kort for kort, bladrer man også ugevis igennem et helt år. Kortene går ikke ud over et år. De rummer et år i sig. Med kortene gennemløber man årets fire årstider. Lad os kigge lidt på tallene bag denne årskalender.
Hvert kort i et kortsæt repræsenterer 1 uge og alle 52 kort dækker således alle årets 52 uger. De fire farver symboliserer de fire årstider. Lægger man kortenes talværdi sammen i en enkelt årstid (1+2+3+4+5+6+7+8+9+10+11+12+13) får man summen 91. Lægger man talværdien sammen for alle fire årstider får man 364, som er antallet af årets dage (- 1 dag). Et kvartal har således 91 dage, som igen er 13 uger af 7 dage. Månen kredser 13 gange om jorden på den tid det tager jorden at kredse 1 gang om solen. Der er altså tale om 13 måneder med hver måned på nøjagtigt 28 dage (13×28=364). Følgende tal gennemvæver således spillekortene: 1-4-7-13-28-52-91-364.
Spillekortene dukker op i Europa i trettenhundredetallet og stammer sandsynligvis fra den arabiske verden. Men herfra fortoner historien sig. Spillekortene er en månekalender. Månekalendere har eksisteret i mange gamle kulturer og har også været en del af den komplekse Maya kalender. Vi ser spor af den i den tidlige kinesiske kultur. Indenfor de sidste par årtier er opstået organisationer som vil genindføre månekalenderen. Man har sat årets startdato til den 26. juli, den dag, hvor solen og Sirius står op sammen i horisonten.
Men hvorfor rummer spillekortene en skjult månekalender? Hvorfor ikke en Gregoriansk kalender som jo er den man benytter i næsten hele verden? Månekalenderen har sin egen harmoniske helhed, hvor alle måneder uden undtagelser er på 28 dage. Den Gregorianske kalender har måneder på henholdsvis 28, 29, 30 og 31 dage. Vi kan kun gisne om, hvorfor månekalenderen er en integreret del af spillekortene. Mon nogen bevidst har opbygget spillekortenes struktur som en månekalender fordi denne kalenderform rummer en universel tidsstruktur? Det kunne være en plausibel forklaring.
På illustrationen ser vi, hvordan spillekortenes 4 farver symboliserer de fire årstider vist ved et frugttræ. Spar er træets stamme og grene. Det levende væsen. Spar er symbolet for vinteren, kulden og modstand, men også livet som år efter år træder ind i et nyt kredsløb – en ny cyklus. Hjerter er forårets farve, med blomster og befrugtning med insekternes hjælp. Klør er sommerhalvåret med bladenes store bladkrone, vækst og grokraft. Ruder er eftersommeren og efteråret med modningen af frugten. Frugterne falder til jorden og kernerne bliver til nye frugttræer. Kernerne symboliserer vores evner og talenter skabt gennem vores erfaringer.
Træet er med sit vidtforgrenede rodnet forankret i jorden og med sin bladkrone forbundet med himlen.
Spillekortene viser således livets kredsløb. Med et sæt spillekort i hænderne har vi en tidsmaskine, som kan give os et kig ind i fortid, nutid og fremtid.