Starter 3. verdenskrig i maj 2017 – fra arkivet…

 

For nylig bragte Ekstrabladet (19. april 2017) en artikel om 3. verdenskrig – en artikel som de havde hentet fra en engelsk avis.
En mand havde forudsagt at 3. verdenskrig ville starte den 13. maj i år.
Her er linket: Ekstrabladet 19. april 2017

Foranlediget af denne artikel lavede jeg et kortoplæg (lagt 20. april 2017). Mit spørgsmål lød: ”Starter 3. verdenskrig i maj måned i år?”

Linjen på de fem kort læses fra venstre mod højre. Det første der falder i øjnene er de mange billedkort. De repræsenterer i dette tilfælde lande.
To knægte viser rivalisering og konflikt. Det første kort – ruder knægt – ses ofte når talen falder på USA. Ruder knægt er forretningsmanden og sælgeren, for hvem det er vigtigt at være innovativ og skabe hurtigt voksende forretninger. Kort sagt at tjene mange penge. Spar tre fortæller at USA er i en konflikt og splid med et andet land.
En konflikt som er voksende, men som endnu ikke er farlig. Det andet land er repræsenteret af klør knægt. Kortet ligger i hjertet af oplægget og er derfor særlig betydningsfuldt. Det er kortet hvorom de andre kort spejler sig. At det kun er en knægt fortæller at det er et ungt land med en særlig ideologi. Det er nærliggende at tro at landet er Nordkorea.
Landet bliver understøttet af ruder dame, som vel i denne kontekst kun kan være Kina. For ruder dame er stabilitet en altafgørende faktor. Hun ønsker ikke konflikt.

Hvad så med hjerter fem som er konklusionen på denne linje på fem kort? Det er ikke et fredens kort, men det er heller ikke et kort for krig. Kortet spejler ruder knægt og viser mere USA’s modvilje og utryghed overfor Nordkorea.

De to kort forneden (den sorte spar dame og hjerter knægt) viser henholdsvis toppen og bunden af de resterende kort og danner rammen for oplægget. Spar dame sympatiserer med spar 3. Konflikten med Nordkorea er yderst farlig, men hjerter knægt runder af ved at sige: det er ikke tid for en 3. verdenskrig i maj i år.

Udarbejdet 20. april 2017
Viste kort: Hesslers Enhanced, © 2015, Matt Hessler. Bicycle Playing Cards