De fire årstider – vinter, forår. sommer og efterår

Det ligger dybt i menneskets natur at ønske sig et lykkeligt liv. Et liv, hvor man kan undgå det ubehagelige i livet. De fleste anstrengelser går ud på at fjerne eller elliminere det som er af ubehagelig natur og søge det som er behageligt og lykkebringende.

Lige siden tidernes morgen har mennesket forsøgt at få et glimt eller indblik i deres skæbne. De kinesiske kejsere og magthavere brugte I Ching til at hjælpe sig med at tage beslutninger. Astrologi og mange andre redskaber eller metoder er benyttet for at få et indblik i det tæppe som skæbnen eller livet væver.

Kartomanti eller kunsten at læse kortene er en særlig disciplin indenfor det divinatoriske område.
De 52 spillekort (53-55 med jokerne) er – hvis benyttet som divinatorisk redskab – spejle som reflekterer bagvedliggende åndelige kræfter, skæbnemønstre, udviklingsbaner og personlighedstræk som vi ikke kan se med de fysiske sanser. Ved et kortoplæg manifesterer disse kræfter sig og iklæder sig fysisk form via kortene og kan derved analyseres og tolkes. Kunsten at læse i kort kaldes også kartomanti.

Omkring det 14. århundrede dukker spillekortene op i Europa. Man ved ikke helt præcist hvordan og hvorfra. Det samme gælder Tarotkortene som dukker nogenlunde op samtidigt.
Tarotkortene blev i det 18. århundrede genstand for stor opmærksomhed indenfor okkulte kredse og kortene blev sidenhen nærmest spækket med okkult symbolik og referencer. Spillekortene blev mere knyttet til sigøjnere og havde ikke samme status som tarotkortene. Men det er synd fordi de 52 spillekort er synkroniseret med vores kalender (derom i et senere indlæg) og rummer en særlig enhed i sig selv.

Viste kort: Jean Picart le Doux, 1957 for Thomas De La Rue and Company